EFTERFØDSEL
Vil du i gang med træning igen efter din fødsel, og vil du gå på et hold, der er tilpasset dit behov og hvor fokus er at bygge kroppen op igen på en god og sikker måde?
Så er her et godt sted at starte.
Træningen foregår på små hold med fysioterapeut Carina Schubert.
Din baby kan sove trygt i sin barnevogn i gården, lige ude foran hvor du træner, eller komme med ind og hygge sig på gulvet ved siden af dig.
Træningen er delt ind i 3 niveauer, så det passer til der, hvor du er i din efterfødsels træning.
Du kan trygt komme på hold selv om du har haft bækken-løsning, har delte mavemuskler, født ved kejsersnit eller andet.
Der vil max være 8 deltagere på holdet, så der sikres et individuelt fokus. Der skal dog være min 4 tilmeldte holdet. Læs mere om de 3 niveauer forneden.
Efterfødsel niveau 1
Til dig der skal i gang igen efter din fødsel. Du kan starte 4-8 uger efter din fødsel eller senere. Du bestemmer selv, hvornår du er klar.
Her genfinder vi kroppen efter graviditet og fødsel. Fokus er på vejrtrækning, bækkenbund og kernen. Alle får tjekket deres mavemuskler og træningen tager hensyn til alle problematikker, der kan være i forbindelse med graviditet og fødsel. Især delte mavemuskler vil være i fokus, og vi vil gennemgå, hvad du kan gøre i dagligdagen for at afhjælpe dette.
Øvelserne vil primært foregå på måtten liggende, siddende og stående. Din baby er velkommen til at være med, men fokus er på dig som mor.
Træningen foregår på små hold med max 8 deltagere og strækker sig over 8 uger.
Vi træner hver onsdag kl 11:45-12:45. Husk medbring egen måtte.
Pris: 1.400,-
Datoer: Ingen hold aktive på nuværende tidspunkt
Efterfødsel niveau 2
Til dig der har været igennem niveau 1, på en anden måde er kommet i gang med at træne igen efter din fødsel eller bare er kommet rigtig godt igennem graviditet og fødsel. Dog tidligst 3 mdr efter fødsel.
Alle får tjekket deres mave for delte mavemuskler og der tages hensyn til det og evt. andre problematikker, der kan være.
Vi forsætter med at bygge på øvelserne fra niveau 1, stadig er vejrtrækning, bækkenbund og kerne en stor del af det, men nu med lidt mere udfordrende øvelser og med redskaber som forskellige elastikker og bolde.
Træningen foregår på små hold med max 8 deltagere og strækker sig over 8 uger.
Vi træner hver onsdag kl 13:00-14:00 Husk medbring egen måtte
Pris: 1.400,-
Datoer: Ingen hold aktive på nuværende tidspunkt
Efterfødsel niveau 3
Til dig der har været igennem niveau 1 og 2 eller på anden vis er kommet godt i gang med din træning efter fødsel.
Træningen minder mere om den træning, du kender fra før, du blev gravid, dog stadig med fokus på at bækkenbund og kerne muskulatur er med i alle øvelser.
Nu er du ved at have styr på bækkenbunden og du kender strategierne for at afhjælpe delte mavemuskler.
Vi bruger kropsvægt, elastikker, bolde og små vægte i træningen. Og er din baby med og vågen kan han/hun være med i nogle af øvelserne.
Træningen foregår på små hold med max 8 deltagere og strækker sig over 8 uger.
Vi træner hver mandag kl 13-14. Husk medbring egen måtte
Pris: 1.400,-
Datoer: Ingen hold aktive på nuværende tidspunkt
Praktisk info
Lokation:
Træningsklinik, Fysioteamet, Ordrupvej 56, 2920 Charlottenlund.
Barnevogne kan stå i baggården bag ved klinikken. Indgang fra Ellensvej eller Henriettevej. Eller ude foran på Ordrupvej.
Tilmelding:
Send en email til Carina på cs@fysioteamet.dk med dit fulde navn, telefonnummer og adresse, så får du tilsendt en faktura. Din tilmelding er gældende, når fakturaen er betalt. Skulle holdet være fyldt kommer du på venteliste. Der oprettes løbende nye hold, hvis ventelisten bliver lang.
Afmelding: Din tilmelding er bindende. Skulle du efter 1. undervisningsgang fortryde, får du pengene retur for de efterfølgende 9 undervisningsgange. Afmelding senere gives ikke penge retur.
Tilskud fra Sygesikringen Danmark: Er du medlem af Sygesikringen Danmark, kan du få tilskud til holdtræning med en fysioterapeut. Pt. giver Danmark max 59,- i tilskud pr gang, dvs. i alt 472,- for et forløb, som du får tilbage fra Danmark. Husk at oplyse hvis du er medlem af Sygesikringen danmark.
Mødregrupper: Er I en mødregruppe, der gerne vil træne sammen på jeres eget lukkede hold, så kontakt mig endelig. Skriv lidt om hvor mange I er, hvor langt eller kort et forløb I ønsker og hvilke dage og tider, der passer jer bedst.