Funktionel Neurologi / Z-Health
Nervesystemsbaseret træning og livsstil
Funktionel Neurologi (Z-Health) dækker over en tilgang til træning, behandling og livsstil, hvor nervesystemet er omdrejningspunktet.
I disse foredrag og workshops får du en spændende viden og inspiration til hvad du selv kan gøre for at stimulere dit nervesystem, så du fungerer så godt som muligt. Du får ideér til hvordan du i din hverdag kan tilgodese dit nervesystem med livsstil og små indlagte øvelser. Du får også inspiration til hvordan du kan tænke stimulering af nervesystemet ind som et supplement og/eller integrere det i den træning du måske allerede har gang i.
Nervesystemet inkluderer nervebaner (sensoriske og motoriske) samt vores centrale nervesystem (Hjernen), og vi kan betragte nervesystemet som det overordnede system, der ikke kun kan skabe tanker og følelser, men som også styrer alt kropsligt/fysisk.
F.eks. er din kropsholdning, din balance, din styrke, din smidighed og din udholdenhed i høj kontrolleret af dit nervesystem.
Hvordan hænger det sammen - og hvordan kan du bruge den viden i praksis? Det vil jeg belyse i disse foredrag og workshops.
Du vil også få viden om og indgangsvinkler til hvordan du med udgangspunkt i nervesystemet kan håndtere udfordringer såsom;
-
Stivhed og muskelspændinger
-
Vedvarende smerter der er svære at forklare
-
Gentagne træningsskader
-
Svært ved at restituere fra stressorer i hverdagen
-
Svært at fastholde fokus, huske, have flere bolde i luften og styre følelserne

Dato på vej
Hvor foregår disse foredrag:
Træningsklinik - Fysioteamet
Ordrupvej 56, 2920 Charlottenlund
Hvad er prisen
Kr. 175,- pr. foredrag
Hvordan tilmelder jeg mig
Benyt kontaktformularen nederst på siden eller skriv en mail til info@fysioteamet.dk. Husk at skrive hvilke(t) foredrag du ønsker at tilmelde dig til. Når vi har sendt en bekræftelse til dig at der er ledige pladser, bekræfter du din tilmelding med en Mobile Pay overførsel til 769621 (Fysioteamet)
Foredragsholder
Jeg glæder mig til at se dig og inspirere dig med spændende viden

![]() | ![]() |
---|